Pressemeddelelse september 2005

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

7/10 - 30/10 2005
KORTLÆGNING Mikkel Niemann

Fernisering fredag 7/10 2005
Åben torsdag - lørdag kl 14-17

Med udstillingen KORTLÆGNING kigger jeg på forholdet mellem det subjektivt og kollektivt erfarede rum.

Den kollektive erfaring af steder som f.eks. motorveje, lufthavne, togstationer, museer, gader og stadions er
med til at give vores samfund en stærk sammenhængskraft. For det enkelte menneske har valg og handlinger
affødt forskellige spor. Stederne danner tråde i erindringen, nogle med større betydning end andre.
Når vi taler om et sted, eller er på vej derhen, agiterer og navigerer vi ud fra en blanding af kollektiv erfaring
og personlig erindring.

Omdrejningspunkt for udstillingen KORTLÆGNING er byen, hjemmet og barndommen. Erindringen af tidligere valg
og handlinger. Jeg arbejder med kortlægningen af iagttagelser og oplevelser af steder, jeg har været og hvad
der førte mig derhen - var det velovervejet eller en impuls – en nødvendighed?

Vi håber at du vil finde tid til at kigge forbi til fernisering den 7. oktober 2005 kl. 17-21.

Med venlig hilsen

Mikkel Niemann og Kabine

For yderligere information vedrørende udstillingen kontakt venligst Kabine:

Michala Eken tlf: 20 81 91 42 me@kabine.dk
Rie Hougaard tlf: 27 36 46 12 rie@kabine.dk

Kabine er rum for et unikt møde mellem de kreative fagområder, som billedkunst, arkitektur, lyd, lys, grafik, design,
installation og film/video. Kabine lægger vægt på at promovere, skabe opmærksomhed omkring og være vindue for yngre
danske samtidskunstnere. Kabine formidler processer og værker skabt i grænselandet mellem de kunstneriske fagområder
og afspejler hvordan samtidskunsten bevæger sig på tværs af udtryksformer og stilarter.
Bag Kabine står arkitekt MAA Michala Eken og filminstruktør Rie Hougaard.

Se også: www.kabine.dk

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

"...Mikkel Niemanns værker er rå og ekspanderende på deres helt egen måde...Her blæses ruderne ud med
farvelagte megafoner, og alting sker som i drømme."

Trine Ross, Politiken

Læs hele anmeldelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Få Kabines nyhedsbrev tilsendt eller afmeldt ved at sende en mail til: kabine@kabine.dk
Kabine - Reykjaviksgade 4 - Islands Brygge - 2300 København S

site af lime