tilbage til presse og downloads

Pressemeddelelse august 2006
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

8/9-23/9 2006
Friday for Seven Days Tom Woolner



Fernisering i Kabine den 8. September 2006 kl. 17-21
Åben onsdag-lørdag kl. 14-17

Tom Woolner er billedkunstner bosat i London. Woolner arbejder primært med skulptur, video
og performance. Performancen er en del af Woolners proces – den måde hans objekter bliver til.
Objekter og rekvisitter står tilbage som selvstændige værker eller skulpturelle installationer.
Omdrejningspunktet i Woolners arbejder er afsøgningen af grænser – både hans egne og
publikums. Han bringer gerne ting til ekstremer – det skal helst være ’pinligt’.
Publikum engageres og impliceres direkte i hans live-events, og må tage stilling til om de tør
og vil engagere sig aktivt eller passivt, og gøres derved opmærksom på deres rolle som beskuer.

Udstillingen i Kabine vil vise værker, rekvisitter og kunst-objekter fra Tom Woolners performances.
Værkerne befinder sig på grænsen mellem humor og patos som skrøbelige objekter, der næsten
kun formår at hænge sammen så længe udstilingen varer afslører de egne konstruktive fejl og
mangler. Han afsøger hermed ideen om fiasko – både af kunstobjektet og aktionen.
Sideløbende med udstillingen i Kabine vil kunstneren deltage på Kabines stand på Fabrikken for
Kunst og Designs Alternative Kunstmesse, alt_cph, ultimo september 2006 og hvor han også vil
iværksætte en live-performance.

Tom Woolner søger i sine arbejder at knytte de to kunstneriske processer, at skabe og at vise,
tættere sammen. Med den aktive performance-event kontra den statiske udstilling, vil man
kunne opleve kontrasten og spændingsfeltet mellem de to udtryksformer, der som kunstneriske
udsagn utvivlsomt hænger sammen, men som begge kan stå for sig selv.

Tom Woolner (1979) er uddannet fra Royal College of Art, London i 2003 og har en række
udstilinger i bl.a. Storbrittanien, Tyskland og Japan bag sig.

Udstillingen støttes af Kunstrådets Internationale Pulje

Med de bedste hilsner fra Kabine

Kontaktperson: Michala Eken tlf: 20 81 91 42 me@kabine.dk

Download pressemateriale her!

Download flyer her!

NB: Husk Alt_cph på Fabrikken for Kunst og Design 22. -24. september 2006.

Læs det seneste nyhedsbrev her!

Links:
Tom Woolner
www.altcph.dk

site af lime